Rettigheder

Fuldmagt

En virksomhed kan give andre personer uden for virksomheden eller under et andet CVR-nummer fuldmagt til at indberette digitalt for virksomheden.

To former for fuldmagt

Der er to former for fuldmagt, koncernfuldmagt og almindelig fuldmagt. Begge fuldmagter giver eksterne brugere adgang til indberetninger på Virk.dk, hvor der kræves specifikke rettigheder (eksempelvis rettigheder til at se følsomme data).

 Koncernfuldmagt: Styr selv rettigheder til medarbejdere

Hent blanket til koncernfuldmagt (PDF-fil)

Den virksomhed som får fuldmagt, skal selv administrere fuldmagten, når den én gang er oprettet af Virk. Koncernfuldmagten er mere fleksibel end den almindelige fulmagt, idet virksomhedens Virk-administrator i Virks brugeradministration selv kan tilføje og fjerne de medarbejdere der skal bruge fuldmagten, uden at skulle henvende sig til Virk-support.

 

Koncernfuldmagt på papir – sådan får du fuldmagt:

  1. Åbn og udskriv fuldmagtsblanketten (pdf-fil).
  2. Udfyld blanketten og få underskrift fra fuldmagtsgivers virksomhedsledelse.
  3. Send blanketten pr. e-mail eller post til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Når du har indsendt koncernfuldmagten og den er blevet oprettet, giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen direkte besked til den virksomhed, der skal have fuldmagten, om selv at aktivere fuldmagten.

 

 Almindelig fuldmagt: Fuldmagt til revisoren, advokaten eller konsulenten

Hent blanket til almindelig fuldmagt (PDF-fil)

Som virksomhed kan man eksempelvis give sit revisorfirma ret til at indberette for virksomheden på Virk.dk. Når fuldmagten er oprettet, kan den ikke ændres uden henvendelse til Virk-supporten.

Måske har I også brug for at give fuldmagt til:

  • advokaten eller en anden rådgiver/konsulent for virksomheden
  • medarbejdere der hører under andre CVR-numre i virksomheden

 

Almindelig fuldmagtsblanket på papir – sådan gør du:

  1. Åbn og udskriv fuldmagtsblanketten (pdf-fil).
  2. Udfyld blanketten med underskrift fra virksomhedens ledelse.
  3. Send blanketten pr. e-mail eller post til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Før du sender blanketten skal du sikre, at den person, der skal have fuldmagten, er registreret som bruger på Virk.dk ved at vedkommende på forhånd har været logget ind med en medarbejdersignatur.

Fuldmagt kan også udstedes digitalt på Virk.dk uden brug af papir. Kontakt din Virk-administrator.
 

For at se brugerprofil, tildele rettigheder og fuldmagt

  • Log ind med digital signatur og klik på linket "Brugeradministration" i Mit Virk.dk