Der skal betales afgift af forskellige forbrugsprodukter.
For glødelamper, kaffe, cigaretpapir skal virksomhederne opgøre afgiften i den periode, hvor de har modtaget varen (varemodtagere) eller i den periode, hvor de har udleveret varen (oplagshavere).
Afgiften skal angives og betales senest den 15. i måneden efter perioden.
For røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er beregnet til forbrug i Danmark, skal virksomhederne forsyne pakningerne med stempelmærker.
Virksomhederne skal beregne og betale afgiften ved udlevering af varen eller ved modtagelse fra udlandet.
Bemærk, at ovenstående beskrivelse ikke er udtømmende.