På Startvækst finder du værktøjer og viden til at videreudvikle din virksomhed og skabe vækst.
Startvækst er en portal, der drives af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Væksthusene.
En virksomhed kan give andre personer ("eksterne brugere") uden for virksomheden fuldmagt til at indberette digitalt på Virk.dk på virksomhedens vegne. Læs mere om fuldmagt til eksterne brugere.
På Virk.dk svarer fuldmagt til at tildele bestemte rettigheder til en ekstern part.
Gå ind på "Brugeradministration" - du finder linket på Mit Virk.dk, når du er logget ind. Her kan du som Virk-administrator tildele fuldmagt digitalt.
Du skal sikre dig, at den eksterne bruger har været logget på Virk.dk tidligere og dermed er registeret som bruger.
Fremsøg den eksterne bruger fra en anden virksomhed (et andet CVR-nummer) ved at indtaste CVR-nummeret og brugerens e-mail-adresse.
Når brugeren er fundet af systemet, skal du klikke på brugerens navn.
I brugerens profil kan du herefter tildele brugeren de nødvendige rettigheder.
Hvis du ikke kan finde den ønskede eksterne bruger, kan det eksempelvis skyldes:
at brugeren ikke er oprettet som bruger, det vil sige ikke har været logget ind mindst en gang med digital signatur.
at brugerens e-mail-adresse er forkert. (Den skal svare til den, som brugeren har registreret i sin brugerprofil).
at brugerens CVR-nummer er forkert. (Det skal svare til CVR-nummeret i den eksterne brugers digitale signatur).
Log ind med digital signatur, vælg Mit Virk.dk i højre side, vælg fanebladet Brugeradministration, som ligger til højre under søgefeltet.
Find ud af hvilket styresystem (operativsystem) og hvilken browser der er på din computer.