Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Systemleverandør

Som systemleverandør af studieadministrative it-systemer til erhvervsuddannelser, andre erhvervsrettede ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelse eller kostafdelinger skal I indberette oplysninger til AUB.

Oplysningerne bruger AUB som grundlag for udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag. Det gælder fx lønrefusion, befordringstilskud, refusion af kost- og logi samt EGU-bonus.

Webservices

AUB stiller tre webservices til rådighed for it-leverandører:

  • indberetning af oplysninger om skoleophold under EUD

  • indberetning af oplysninger om kost- og logiophold under EUD

  • indberetning af virksomhedspraktik under EGU/FGU. 

I skal underskrive en separat tilslutningsaftale for hver af de webservices, I ønsker at bruge.

Der kan gå op til tre måneder, fra AUB modtager den underskrevne tilslutningsaftale, til I er opkoblet til den ønskede webservice.

Grænsefladebeskrivelse

AUB's grænsefladebeskrivelse gælder for alle webservices.

Referencer til ’gældende grænsefladebeskrivelse’ i systemrevisionsbekendtgørelsen omhandler de syv områder, der er beskrevet nedenfor.

Opdateret 05.04.2024